lørdag den 7. marts 2009

Liv i haven


Har set et par firben pile rundt i haven. På billedet er et af de skriggrønne på vej op ad vores palmetræ - altimens det pustede sin dybrøde "halspose" op.
Lynhurtige og adrætte er de og nedstammer helt klart, i lige linie fra dinosaurne....eller fra eventyrdragerne? Alle som én på vej ud for at finde sig en lille sovende prinsesse.

Den grønne charmetrold på billedet kaldes for American Chameleon, selvom den intet har med kamæleoner i traditionel forstand, at gøre og hedder vist helt korrekt en Green Anole Lizard. Den kan skifte farve alt efter humør og omgivelser fra brunlig til skriggrøn. Den spiser insekter (altså er det en god ven!) og bruger vistnok sin lille røde halspose for at virke farlig (hmmm, måske er der noget den har misforstået!)

Husker dog ved eftertanke, at både Aksel og Sigurd, der som helt små begge elskede balloner, stikke i nogle rædselsslagne skrig, hvis man pustede en rød ballon op foran dem....så måske er der noget om snakken eller også nedstammer drengene i lige linie fra noget, med Green Anole Lizard som værste fjende....såsom fluer, der vækker én ved solopgang, ved at kravle rundt på éns ansigt?!

0 kommentarer: