Midt i New Mexico og Det amerikanske militær's Missile Range - der hvor man afprøver missiler, ligger et naturvidunder, White Sands.
Et kæmpe område dækket af de blødeste, kridhvide klitter af gips-sand.
Helt ubeskriveligt smukt.
Vi drog tidligt afsted til gipsørkenen, for at undgå den værste hede, midt på dagen og kom som nogen af de første ud i sandet.
Her stod vi med en kæmpe hvid sandkasse og kunne som de første lave spor i det fine sand....ligesom i nyfalden sne..
Der var i det hele taget meget ved stedet der mindede om et snelandskab. Vejene ind i parken fyger til med sand og skrabes derfor fri af en sneplov, hvilket istedet for snedriver giver kridhvide sanddriver i vejsiden, selv lyset og lydene virkede meget vinteragtige. Vi havde ovenikøbet slæbt en bobslæde med hele vejen fra Houston, til børnenes store forundring, fordi vi havde hørt at man kunne kælke ned ad de hvide klitter i White Sands.
Den eneste faktor, der i høj grad ikke var vinterlig, var temperaturen.
Det meste af formiddagen var der behagligt tempereret, det var først omkring middag, hvor solen bagte ned fra oven og blev kastet tilbage fra det hvide sand, at det hele blev lidt for lyst og varmt.
Men da havde vi også brugt alle de kræfter vi besad, på at okse op og ned ad de skønne klitter og få sand ind allevegne - ører, mund, hår, underbukser, you name it.
Mærkelig, mærkelig natur, men utrolig smuk. Behøver jeg at fortælle at jeg tog flere hundrede billeder....og nu har et kamera, der burde renses for sand....
Mange kilometer derfra, inklusiv et par timers bjergkørsel, fandt vi Gila Cliff Dwellings.
Dette er klippehuler, der for knapt 1000 år siden husede en mindre landsby af Mogollon folket. De havde bygget de fineste huse ind i klippesiden, med flere etager og skønne vægmalerier, som desværre næsten er forsvundet som følge af tidens tand.
En flot gåtur i skov og i bjerge, blev det til, mens torden rumlede over os.
.....og endnu et møde med et helt specielt folkefærd, som vi møder mange af på vores tur, nemlig Ranger-folket. Ved alle nationale monumenter og parker står disse utrættelige mennesker og fortæller med en energisk entusiasme, der ikke umiddelbart finder sin lige, om naturen og historien ved seværdighederne omkring dem.
Turen op og ned ad bjerget i bilen var lang - men smuk og krydret med et rigt dyreliv. Vi så flere rådyr eller hjorte, der pludselig stod i vejsiden eller krydsede vejbanen lige foran os.
Ved Gila Cliff Dwellings fik vi endelig løst et mysterium, som havde fulgt os lige siden Carlsbad Caverns. I Carlsbad stod vi nemlig i kø, for at købe billetter, men da vi kom frem til billetlugen, fik vi udleveret billetter og blev ikke afkrævet penge.....Vi gik glade men lidt undrende derfra.
Havde vi trukket et heldigt nummer....lignede vi nogen der havde årskort....?
Samme ting skete i White Sands. På trods af skilte der oplyste om billetpriser, ville ingen have vores penge - ikke fordi vi virkelig prøvede at presse dem....
I Gila faldt vi så endelig over et skilt, der fortalte at vi havde ramt "Fee Free Weekend" - hvilket forklarede en del og vores selvtillid kunne igen finde et rimligt naturligt leje.
Kort med rute her
0 kommentarer:
Send en kommentar