tirsdag den 2. februar 2010

Groundhog Day





















(Billedet er hentet fra Wikipedia's side om Groundhog Day , hvor man kan læse meget mere om dagen idag, og forestiller Wiarton Willie i Ontario, Canada)

Den 2. februar er det Groundhog Day her i USA.....

I god overensstemmelse med den danske Kyndelmisse eller Kjørmens knud, der varsler forårets komme og høstens udbytte, så er "Groundhog day" dagen, hvor man ifølge gammel folktro vil kunne se på et murmeldyr, om foråret er lige om hjørnet.

Dagen har sit udspring i Pennsylvania i det 18. århundrede, hvor europæiske folkloristiske vejrprognoser fik sin egen form, i "den nye Verden" og den største festivitas (fordi det er en stor festivitas i visse områder her USA) findes i byen Punxsutawney i Pennsylvania.

Ifølge folketroen, vil murmeldyret komme ud af sin hule på denne dag og hvis den ser sin egen skygge, vil vinteren fortsætte endnu 6 uger. I modsat fald, hvor murmeldyrets skygge vil være usynlig, er et tidligt forår i vente.
Her er årets prognose for foråret, fra Punxsutawney:



Alle der har set filmen Groundhog Day med fantastiske Bill Murray i rollen som den arrogante journalist, der sendes til Punxsutawney, Pennsylvania, for at dække nyhedshistorien om Murmeldyret - men som ender med at gennemleve den samme dag (Groundhog Day) om og om igen, indtil han opgiver sin egoisme og arrogance og finder ind til den rigtige måde at leve den dag på, vil kunne genkende ovenstående påstyr omkring det søvnige murmeldyr, som udspiller sig adskillige steder i USA og Canada.



Her i Houston er der overskyet og kedeligt, så mon ikke vi kan håbe på et tidligt forår, selvom prognoserne fra Pennsylvania og andre steder lyder på det modsatte?!

0 kommentarer: