
Tjah, jeg har jo fornemmelsen af at jeg kender det og ved lige præcis hvad det drejer sig om....dén dér 40 års fødselsdag, der på én eller anden besynderlig måde afslutter ungdomsårene i alle folks bevidsthed.
Herfra går det eftersigende kun den gale vej.....
Jeg har endnu, at møde én eneste, der kan fortælle mig at 40 har været begyndelsen på et anderledes skønt og fantastisk eventyr, hvor man føler ungdom og livsenergi fylde én med kropslig styrke og velfungerende fysisk formåen af enhver art.....eksempelvis:"....jeg har efter de 40 pludselig været i stand til at tage 200 armbøjninger, mens jeg læste Anders And højt for ungerne og jeg har pludselig set min mave og talje, på magisk vis, blive 40 cm mindre mens håret bliver mere og mere kraftigt og skinnende og jeg har bestilt en rygsækferie, hvor vi skal overnatte på 1mm tynde liggeunderlag i telt i 4 kilometers høje, fordi det føles pludseligt så forfriskende at vågne om morgenen med iltmangel......." well, I forstår vel hvad jeg mener!
Næh, jeg har til gengæld mange, der ynder at gøre et eksempel ud af, at de PÅ TRODS af at de har rundet de 40, stadig magter at udføre almindelige fysiske opgaver og øvelser uden ugelange efterfølgende smerter og stadig formår at spise et pænt stykke kiksekage og drikke et enkelt glas dessertvin uden at livvidden vokser 3 numre og blodtrykket når nye alarmerende højder, mens lysten til fysiske udfoldelser svinder i samme takt og hovedet pludselig føles som om det befinder sig klemt under en dansende elefants venstre bagfod mens man pludselig får en akut trang til at hvile sig i vandret, udstrakt stilling, blot et lille døgn eller to..........
Jep......dét er så den nye virkelighed, som min søde, ungdommelige mand, nu helt uforskyldt er blevet en del af.....helt automatisk......fordi sådan er det jo med tiden og med alderen og med.........forfaldet, som synes at skulle ramme ekstra hårdt, her efter de 40;o)
Den stakkels mand, der naturligvis ikke føler sig en dag over 39, rundede 40 i denne weekend og det markerede vi på ægte nedtonet 40+-vis, ved at hygge os med børnene og søbe kabelTV med letromantiske/humoristiske film, et glas champagne, der på ægte 40+ vis ville straffe hårdt dagen derpå og let hyggelig 40+-romantisk sludder...og så sprede fødselsdagen ud over hele weekenden.
Vin, kød, stemning og opmærksomhed gik op i en sjælden højere enhed (vi talte på intet tidspunkt, mindre end 15 tjenere på gulvet....hvilket ikke siger så meget, men det var indenfor synsvidde på en overskuelig halvstor restaurant!) Vi blev - alle 5 - forkælet på alle leder og kanter.
Ud over brasilliansk kødkultur, holdte ungerne stort anlagte shows for deres fødselsdags-Far, som undervejs var sikkert placeret i ungernes gave-til-"Gamle Far": En "all-american" gyngestol, der i virkeligheden hører til på vores ikke-eksisterende veranda.
Der blev tid til museumsbesøg, sushi, hjemmelavet overdådig Ceviche (fisk og skaldyr marineret i citron/lime-saft med urter) en tændt pejs, (her har været afsindigt koldt....regnvejr og under 10+ grader), en masse hyggelig samvær og så en masse "festlig"oprydning og rengøring, som kompensation for den weekend-tur, som vi alle havde håbet på skulle foregå, mens "Far-fyldte-sshh"......men måtte opgive i sidste øjeblik fordi.....nogen har travlt på arbejdet!....Jo, vi har ramt 40+ og alt hvad det fører med sig, hvilket vi har fejret - på forunderlig vis med en masse snak om fortiden og ikke så meget om fremtiden....er det normalt for 40+??......sammen med en 40+ hovedpine til at bevise at det skete med bobler og manér!
2 kommentarer:
Tak for at i har taget jer godt af mig hele weekenden.
;o)
Velbekomme og selvtak, gamle jas;o)Det var en udsøgt fornøjelse!
Send en kommentar